NORDLYSSAFARI

BLIV FORFØRT AF POLARNÆTTERNES DANSENDE NORDLYS.

Dette farverige fænomen forekommer under de kolde polarnætter og er et fantastisk syn fra naturens side, som skal opleves. Fænomenet kan bedst beskrives og illustreres som dansende rør på nattehimlen i flotte og dynamiske neonfarver, men i virkeligheden er ord tomme, da nordlys er noget, som skal opleves og ikke beskrives.

I Norge har du en unik mulighed, for at se nordlys på nattehimlen efter solnedgang. Aurora Borealis intense farver pryder nattehimlen, i de koldeste vintermåneder og trækker turister til fra hele verden – og med god grund! 

Nord-Norges geografiske placering, gør at det er blandt de mest unikke muligheder i verden for at se nordlys klart. Samtidig vil Norges flotte natur og sceneri kombineres med nordlyset for en mindeværdig og uforglemmelig oplevelse, som nærmest vil forføre dine øjne og sjæl.

Nordlyssafari

HVAD ER NORDLYS?

En af myterne omkring nordlys tager udgangspunkt i vikingetiden, hvor man mente at nordlyset var de kvindelige krigsgudinder, som varslede at et stort slag var under opsejling. Den videnskabelige forklaring på Aurora Borealis er langt fra lige så eventyrlig.

Nordlyset opstår ved elektrisk ladning af partikler fra solen. Partiklerne rammer atmosfæren og tiltrækkes af polerne. Ved kontakt med jordens atmosfære dannes både nord- og sydlys. Denne elektriske ladning af partikler sker overalt i verden – men det er netop heroppe omkring polerne hvor der kontaktes dannes med atmosfæren, og hvorfra nordlyset bliver skabt og kan opleves med egne øjne.

HVOR KAN MAN SE NORDLYS?

Aurora Borealis kan forekommer typisk indenfor en 2500 km radius af den magnetiske nordpol. Selvom nordlys forekommer hele året rundt, så er september, oktober, marts og april nogle af de bedste måneder, når det kommer til at betragte fænomenet. 

Det er dermed disse måneder, hvor det anbefales at tage til Norge for at betragte det flotte syn – og have bedst mulige chancer for at opleve det.

HVORDAN FOTOGRAFERES NORDLYSET?

Hvis du ønsker at fange et billede af nordlyset, skal du medbringe det rette udstyr. Her er et spejlrefleks- eller systemkamera det foretrukne valg, for at opnå et optimalt resultat. Du skal huske at batterilevetiden bliver kraftigt forringet ved de lave temperaturer – medbring derfor ekstra batterier til dit kamera.  

Find et objekt at fokusere kameraet på – det kan være et landskab med en interessant forgrund. Kameraet tager de bedste billeder, hvis du har fokus på et objekt. Ved brug af et stativ kan du få mere finkornede billeder og fange nordlysets mange detaljer.

Når du har stillet op og indstillet kameraet er du klar til at tage fantastiske billeder af Aurora Borealis. 

Glem dog ikke at nyde den virkelige oplevelse mens du er der!

Nordlys i Norge

TROMSØ

Nord for Polarcirklen ligger Tromsø, hvor I kan opleve en kombination af smuk arktisk natur, skove, fjelde og byliv. Tromsø er faktisk omgivet af smuk natur, hvor du fra bymidten kan se naturen i baggrunden af bygningerne.

Tromsø består af knap 72.000 indbyggere og har eksisteret i knap 200 år. Tromsø var i det 20. århundrede, udgangspunktet for polarekspeditioner og har derfor tilegnet sig byens navn, som betyder “Den arktiske hovedstad”. 

I Tromsø har du hele mulighed for at nyde byliv med små hyggelige caféer, barer, restauranter og samtidig tage på storslåede naturoplevelser. Byen har en hyggelig og venlig atmosfære, hvor turister fra hele verden drager til for at starte deres nordlys-ekspedition. 

Den arktiske natur indbyder til fjeldvandring og slædeture i vinterlandskabet. Byen ligger placeret lige under Nordlys-ovalen, så hvis du er kommet for at opleve Nordlys, er du kommet til det helt rette sted, da denne placering har størst sandsynlighed for at opleve nordlys.

Du kan komme til Tromsø med alle tænkelige transportmidler herunder fly, færge, bus, tog og sågar bil.

Ishavskatedral

Byens landemærke er ishavskatedralen, som den norske arkitekt Jan Inge Hovig tegnede i 1960. Ishavskatedralen står som hans mesterværk, med dens unikke former inspireret af nordlyset og den arktiske natur.

I kan opleve den elegante kirke i fuld flor ved en midnatskoncert med norske folkesange og viser, som også er et af højdepunkterne på en vaskeægte nordlyssafari i Tromsø.

Denne helt særlige oplevelse lokker tusindvis af turister forbi katedralen hvert år og med god grund. Ishavskatedralen i Tromsø menes nemlig at være et sted hvor alle kan komme og betragte den smukke arkitektur kombineret med en flot baggrund af bjerge/fjelde.

SVALBARD

I Nordishavet, 1.300 km fra Nordpolen, ligger den norske øgruppe, Svalbard. Øgruppen ligger ca. 900 kilometer nord for Norge og ca. 1.300 kilometer fra Nordpolen og har dermed nogle helt unikke forhold for at opleve nordlyset. Her kan man nemlig opleve nordlys allerede ved middagstid – og helt specielt er der også mulighed for at opleve naturfænomenet polarlys.

Solens sidste stråler rammer Svalbard, i oktober og i over 3 måneder er det mørkt hele døgnet. Omkring januar kommer det smukke blå lys frem, som karakteriserer polarnætterne.

I vintertiden er der de optimale betingelser for mange polaraktiviteter. Tag ud på hundeslædeture, vildmarksudflugter, snescootersafari, nordlyssafari og meget mere.

Verdens nordligste lufthavn er på Svalbard med faste ruter og derfor er øgruppen faktisk let tilgængeligt med transport. Oveni er der udsøgte overnatningsmuligheder, hvilket gør Svalbard til en oplagt destination at tage på nordlyssafari i.

AKTIVITETER

NORDLYSSAFARI I TROMSØ

I Tromsø kan du blive taget med på jagt efter nordlyset. De lokale guider har etableret fire baser, som er placeret i forskellige områder og dækker forskellige vejrforhold. Baserne er komplette med telte og lejrbål – en ægte arktisk oplevelse.

Hver morgen gennemgås vejrprognoserne for de 4 baser for at blive klog på hvor Aurora Borealis viser sig  netop i dag. Guiderne sørger for, med deres 15 års erfaring, at du næsten med garanti får et glimt af nordlyset.

Sidste år oplevede de nordlys på 125 ture ud af 150. Nordlyssafarien er en heldagstur, der tager jer med ud på eventyr i det arktiske rige efter det flotte fænomen. Det er en oplevelse og et syn for livet.

SNESCOOTER I ARKTIS

Er du til fart og action er en snescootertur gennem Nordeuropas barske og spændende landskab måske en aktivitet lige for dig. 

Begiv jer ud på en uforglemmelig oplevelse med nogle af Norges bedste instruktører som guider jer gennem det fantastiske landskab på snescooter. 

På snescootersafarien vil I nyde flotte udsigter, skove og fjorde i ca. 80 km arktisk landskab. Det er en helt igennem unik oplevelse at køre igennem det store vildmarksområde på en snescooter og blive betaget af naturen.

Hyggelig nordlysrejse

HVALSAFARI

Fra Tromsø havn kan du sejle ud med katamaran og tage på hvalsafari. Spækhuggere og pukkelhvaler kommer til kysten for at spise sild og derfor kan du med stor sandsynlighed få et glimt af dem.

På en guidet hvalsafari tur i Tromsø får du ikke blot en behagelig sejltur på havet – men også en god service og viden omkring hvalerne og dyrelivet, som er at finde i havet i Tromsø og Norge. Vores specialister og guider tager jer med på en flot sejltur, hvor hvalerne er stjernerne – men der er også rig mulighed for at opleve og komme tæt på andre naturfænomener.

Hvalerne er særligt aktive, når de svømmer rundt i det arktiske hav, da de er på jagt efter føde. Med en hvalsafari kan du komme helt tæt på naturens flotteste dyreliv i Norge.

Oplev nogle af havets største pattedyr på tæt hold med en hvalsafari i Norge og Tromsø.

OVERNATNING

Der er mange muligheder for overnatning på en nordlyssafari, men vi anbefaler altid at tage den mest autentiske oplevelse, hvilket er overnatning i “vildmarken”. På en nordlyssafari – om det er på et cruise eller almindelig safari – har vi altid den bedste udsigt til himlen for at have den bedste chance for at se nordlyset.

På en almindelig safari opstiller vi således forskellige “baser” med telte, varm chokolade og alt det der skal til for en vaskeægte “jagt” efter nordlys i Tromsø og Norge.

Før og efter nordlyssafarierne er der også mulighed for overnatning på de skønne hoteller i Tromsø, hvor vi herunder har samlet et udpluk af hoteller i Tromsø, hvor du kan forvente et skønt personale, som vil sørge for at batterierne og energiniveauet er ladet op til safarien eller bliver ladet op igen efter en uforglemmelig nordlyssafari i vildmarken.

COAL MINER´S CABINS HOTEL

2 stjerner

Longyearbyen, 9171 Longyearbyen, Norge

CLARION AURORA HOTEL

3,5-stjernet hotel

Sjøgata 19-21, Tromsø, 9291, Norge

SCANDIC ISHAVS HOTEL

·4-stjernet hotel

Fr. Langesgate 2, Tromsø, 9008, Norge

© Copyright - Norskrejsebureau.dk